|
Leksikon Broccoli
Broccoli kendes også under navnet aspargeskål. Den hører ligesom de øvrige kåltyper til den store korsblomstfamilie (Cruciferae). Broccoli er udviklet fra den vilde kål, som findes vildtvoksende i hele Middelhavsområdet. Den har været kendt i århundreder i Sydeuropa, og specielt i Italien har den været dyrket meget. I Danmark har den været kendt i mere end 40 år, og den er inden for den sidste årrække blevet populær. I USA er den som grønsagskultur vigtigere end blomkål.
Broccoli minder i opbygning om blomkål. Selve hovedet, der er relativt løst opbygget, består af en stor blomsterstand af funktionsdygtige blomster i knopstadiet. Efter hovedskuddet er skåret, vil planten udvikle nogle sideskud. Disse vil ikke opnå nær sammen størrelse som hovedskuddet og markedsføres ofte i bundter. Broccoli er i forhold til blomkål betydeligt mere følsom over for ugunstige temperatur- og fugtighedsforhold.
Den erhvervsmæssige dyrkning i Danmark er endnu relativ lille, men har været i stigning inden for de sidste år.
Betydning i kosten Broccoli hører til de moderat energiholdige grønsager. Broccoli er meget rig på A-vitamin, men indeholder også meget af vitaminerne B2, B6, folacin, C og K. Desuden har broccoli et stort indhold af mineralerne calcium, mangan og kalium samt af kostfibre. *lmtabel* Typiske fejl Udsprungne, gule blomster, udtørring, gulfarvning af løvet, træethed og råd.
Opbevaring og holdbarhed Broccoli opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i 1-2 uger. Ved 20°C og 60 % relativ fugtighed kan broccoli holde sig i 1-2 dage. *saeson* Kilde Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding. Brassica oleracea var. cymosa
|