|
Leksikon
Bladselleri
Bladselleri hører til skærmplanterne (Umbelliferae) ligesom knoldselleri, gulerod og pastinak. Bladselleri, som er to-årig, er nært beslægtet med knoldselleri og forekommer i vild tilstand over store dele af verden.
Bladselleri har været dyrket i oldtiden, i Ægypten og Grækenland, som lægeurt. Disse typer havde en ubehagelig lugt og bitter smag, og først i det 16. århundrede havde man i Italien forædlet sig frem til mildt og behageligt smagende sorter. I USA optræder bladselleri første gang i kataloger fra 1806. Størst udbredelse har bladselleri fået i de engelsktalende lande, og først inden for de seneste år er dyrkning og anvendelse slået an i Danmark.
Bladselleri danner ingen knold, men udvikler lange, kraftige, oprette bladstilke, som ved nogle sorter er næsten farveløse. Bladstilkene, som er kødfulde og sprøde, udgør den spiselige del af planten. Bladselleri anvendes også med blegede bladstilke og har deraf også fået navnet blegselleri.
Betydning i kosten
Bladselleri er en lavenergiholdig grønsag. Den har et stort indhold af C-vitamin, af mineralerne kalcium og kalium og af kostfibre.
*lmtabel*
Typiske fejl
Udtørring, råd, indsunkne pletter på stænglerne, træede, beskadigelser, rust og misfarvning af toppen.
Opbevaring og holdbarhed
Bladselleri opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor den kan holde sig i op til 25 døgn.
*saeson* Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding. Apium graveolens L. var. dulce
|