|
Velkommen til Viden om Mad
Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.
Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.
Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad. |
| |
|
Leksikon Kikærter
Kikærter eller kikerærter er en bælgfrugt, der stammer fra Mellemøsten. Kikærter har været en kendt fødevare i mange tusind år, og var f.eks. velanset i det antikke Rom. Idag dyrkes kikærter i middelhavsområdet, i det vestlige Asien og i Indien.Der findes mange sorter af kikærter. De europæiske sorter er typisk store (ca 15 mm i diameter) og gullige. Asiatiske sorter er mindre (5-8 mm) og mørkebrune. Kikærter sælges oftest tørrede, som hele eller flækkede ærter. De sælges også hele eller purerede på dåse. Kikærter males også til mel, samt anvendes til bønnespirer. Kikærter anvendes til hummus og falaffel, samt i stuvninger, ragouter, grønsagsretter og blandede salater. Tørrede kikærter skal stå i blød 6-8 timer, inden de koges. Betydning i kosten Kikærter har ligesom andre bælgfrugter et højt proteinindhold. De er en god kilde til kalium, og de indeholder vitamin A, B og C. *lmtabel* Opbevaring og holdbarhed Tørrede kikærter har en holdbarhed på flere år, hvis de opbevares tørt. Kogte kikærter kan holde sig et par dage i køleskab ved 5 grader. Kilder Madvarer fra A-Z, Könemann Verlagsgesellschaft mbH, 2000. http://en.wikipedia.org/wiki/Chickpea Cicer arietinum
|
|