|
Leksikon
Generelt om De 7 kostråd
”De 7 kostråd” er en overordnet vejledning i, hvordan en sund kost kan sammensættes. De blev udformet i 1995 i et samarbejde mellem Statens Husholdningsråd (nu Forbrugerstyrelsen), daværende Levnedsmiddelstyrelsen, Forskningsinstitut for Human Ernæring og Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen.
Formålet med kostrådene er at fortælle, i hvilken retning vi skal ændre vores madvaner for at forebygge sygdomme. Egentlige fejlernæringssygdomme som skørbug (C-vitaminmangel) og beriberi (B1-vitaminmangel) er nærmest ikke-eksisterende i Danmark. Til gengæld har vi en lang række ernæringsrelaterede sygdomme, det er f.eks. fedme, forstoppelse, sukkersyge, kræft og hjerte-karsygdomme.
Kostrådene bygger på de Nordiske Næringsstofanbefalinger, som er retningslinier for kostens sammensætning med hensyn til fedt, kulhydrat og protein, samt det anbefalede indtag af vitaminer og mineraler. Herudfra er der så i Danmark udarbejdet anbefalinger for, hvordan kosten skal fordele sig på de forskellige levnedsmiddelgrupper.
De 7 kostråd lyder:
Ser man ned over kostrådene, vil man hurtigt opdage, at det er de kulhydratrige madvarer som brød, frugt, grønsager, kartofler, ris og pasta, vi skal spise mere af. Begrænsningerne ligger alene på de madvarer, der giver os meget fedt. Det er mælkeprodukter og ost, kød og kødprodukter samt fedtstoffer som smør, margarine og olie. Her skal vi vælge anderledes og måske også spise mindre mængder. Det er altså balancen mellem de forskellige fødevaregrupper, det først og fremmest drejer sig om.
De 7 kostråd angiver det anbefalede forhold mellem forskellige levnedsmidler i kosten, men siger ikke noget om den totale mængde mad. Energibehovet, og dermed mængden af mad, varierer fra person til person, afhængig af bl.a. alder og aktivitetsniveau. Den anbefalede energifordeling (dvs. forholdet mellem protein, fedt og kulhydrat) er derimod den samme for alle raske personer over 3 år.
Kilder
Forbrugerstyrelsen, Forbrug.dk
-
|