|
Leksikon Opbevaring af fjerkræ og æg
Fersk fjerkræ og æg opbevares bedst i køleskab ved højst 5°C.Fjerkræ Fersk fjerkræ er meget let fordærveligt, da det udgør et godt vækstmiljø for bakterier. Hvis det står fremme i stuetemperatur udvikler der sig meget hurtigt fordærvende, samt sygdomsfremkaldende bakterier, der kan gøre kødet uegnet til at spise. Råt eller kogt kød bør ikke stå fremme i stuetemperatur i mere end to timer. Det opbevares bedst i køleskab ved højst 5°C, hvor rå fjerkræ kan holde sig i 2-3 dage. Ved opbevaring i længere tid opbevares kød bedst nedfrosset i fryser ved -18°C. Under frysning nedsættes enzymaktiviteten, og væksten af de bakterier, der fordærver kødet, stoppes. Kødet bør pakkes godt ind, så det ikke tørrer ind, og fedtet ikke bliver harsk ved kontakt med luften. Optø kødet langsomt, helst i køleskab, for at begrænse tabet af saft, der medfører forringelse af kødets smag og næringsværdi. Det tilrådes ikke at genfryse optøet kød, medmindre det er stegt forinden. Holdbarheden af fjerkræ i fryser ved -18°C er 12 måneder, dog kun 6 måneder, hvis det er udskåret. Stegt eller kogt fjerkræ uden bouillon har en holdbarhed på 1-2 måneder i fryser. Æg Æg opbevares bedst køligt og køleskabet er derfor velegnet. Opbevares æg i køleskab har de meget lang holdbarhed. Et ægs alder kan kontrolleres på flere måder. F.eks. synker et frisk æg, når det lægges i et glas vand, mens et gammelt æg flyder. Dette skyldes, at luftboblerne i ægget bliver større, jo ældre det er. Alderen kan også ses udfra konsistensen. Slår man et fersk æg ud på stegepanden er blommen høj og hviden sammenhængende. I et gammelt æg bliver æggehviden vandet og flyder ud på stegepanden. Dette skyldes, at den tykke æggehvide nedbrydes, når ægget lagres. Æggeblommen i et gammelt æg flyder også mere ud pga. at den membran som omgiver blommen bliver svagere med tiden og derfor ikke holder sammen på blommen på samme måde. Kilder: Madvarer fra A-Z, Könemann Verlagsgesellschaft mbH, 2000. SLU Sveriges Landbrugs Universitet
jordtilbord.dk
detnemmeaeg.dk
http://www.egg.no
|