Leksikon
Hyldebær
Hyld hører til gedebladfamilien (Caprifoliaceae). Den er almindeligt vildtvoksende overalt i landet, og den er påvist så langt tilbage som til Ertebøllekulturen ca. 5000-3000 f. Kr. Det er dog muligt, at hylden oprindeligt er indført, men i dag har den vel nærmest status af nationalbusk og er ofte beskrevet i digt og prosa. F.eks. Johannes Jensen: ”Nu breder hylden de svale hænder mod sommermånen”. Eller Sofus Franck: ”Det er vor danskeste busk, ukuelig og rig som vor grundstamme”.
Danmark er et af de eneste lande, hvor der foregår en erhvervsmæssig produktion. Til det brug er der blandt de vildtvoksende hyld udvalgt typer, der særligt storfrugtede og yderige. Produktionen går hovedsagelig til fremstilling af saft og til udvinding af farvestof. Der er dog også en ikke helt uvæsentlig produktion til friskvaremarkedet.
Betydning i kosten
Hyldebær hører til blandt de energirige frugter. Hyldebær indeholder en vis mængde C-vitamin.
*lmtabel* Typiske fejl
Råd, skimmel, trykskader og udtørring.
Opbevaring og holdbarhed
Hyldebær opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor holdbarheden er 1-2 uger. Ved 20°C er holdbarheden 1-2 dage.
*saeson* Konserveringsformer Tørring
Hyldeblomsterne kan tørres og bruges til hyldeblomstdrik. Blomsterklasernes kan tørres i solen i dagtimerne, husk at vende dem ind imellem.
Hyldebærklasserne tørres i ovnen i 4-6 timer ved 50 °C, hvorefter bærrene ribbes og gemmes i dåser eller glas. Hyldebærrene kan bruges til hylde-te.
Dybfrysning
Hyldebærklaserne skylles og fryses ned, som de er. Hyldebærsaft
1 kg hyldebærklaser
4 dl vand
Til 1 liter saft beregnes 250 g sukker
1 tsk. konserveringsmiddel Klasserne skylles og de grove stilke klippes af. Bær og vand bringes langsomt i kog under låg og koges til de brister. Mosen hældes i en saftpose og stilles til afdrypning i nogle timer. Saften måles og hældes i en gryde sammen med den beregnede mængde sukker. Saften koges i 15 min, skummes, tilsættes konserveringsmiddel og hældes på flasker. Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981. Sambucus nigra
|