|
Velkommen til Viden om Mad
Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.
Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.
Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad. |
| |
|
Leksikon Aromastoffer
Aromastoffer er flygtige kemiske forbindelser som estre, syrer, aldehyder, ketoner og alkoholer. Disse stoffer kan registreres af lugtsansen.Eksempler på kemiske forbindelser, som er aromastoffer: Benzaldehyl (aldehyd) har en mandel-lignende aroma. 2-trans,6-cis-nonadienal (aldehyd) har en agurke-lignende aroma. trans-5-methyl-2-hepten-4-on (keton) har en nødde-lignende aroma. I 1990 blev aromastofferne undersøgt i 300 forskellige fødevarer. Der blev i alt fundet over 6200 forskellige stoffer. Aromastofferne findes i forskellige koncentration afhængig af hvilken fødevare, der er tale om. Man snakker om en ”tærskelværdi”, som er den mindste koncentration, der skal være tilstede for, at man kan lugte stoffet. Kilde: “Food Chemistry”, Blitz and Grosch, Springer Forlag, 1999.
|
|