Leksikon
Generelt om tilsætningsstoffer
Tilsætningsstoffer bruges i maden for at opnå en bestemt virkning, f.eks. en lang holdbarhed, et særligt udseende eller en bestemt konsistens.Af praktiske grunde er tilsætningsstofferne inddelt under overskrifter som f.eks. farvestoffer og antioxidanter, men et tilsætningsstof kan have flere funktioner, så det f.eks. både er en antioxidant og et surhedsregulerende middel. Derfor er stofferne markeret med bogstaver, som viser de forskellige funktioner, stofferne kan have. Alle funktioner er ikke nødvendigvis angivet, f.eks. er funktioner som vitamin eller mineral ikke med i listen.
De fleste tilsætningsstoffer har et E-nummer. E’et betyder, at der er fælles regler i EU for brugen af stoffet. Som en grov rettesnor har: Farvestoffer E 100-199
Konserveringsstoffer E 200-299
Antioxidanter E 300-399
Konsistensmidler E 400-499
Andre stoffer E 500-... Stoffer med numre over 500 har forskellige funktioner, f.eks. hævemidler, smagsforstærkere og sødestoffer. Tilsætningsstoffernes funktion
Farvestoffer anvendes til at give fødevarer en bestemt farve eller give dem deres oprindelige farve tilbage. Konserveringsstoffer anvendes ligesom salt, sukker eller kølig opbevaring til at beskytte mod bakterier og andre mikroorganismer, så holdbarheden forlænges. Antioxidanter forhindrer iltning. Luftens ilt kan gøre olie og fedt harsk og dermed uspiselig. Det kan undgås ved at tilsætte maden antioxidanter, som forhindrer iltning og på den måde forlænger holdbarheden. Antioxidanter forhindrer også misfarvning af skrællede frugter og grønsager. Emulgatorer, f.eks. lecithin (E 322), anvendes, når vand skal blandes med et fedtstof som ved fremstilling af margarine. Fortykningsmidler og geleringsmidler gør fødevarer mere tyktflydende. Pectin (E 440) kan f.eks. få marmelade og gelé til at stivne. Fugtighedsbevarende midler beskytter maden mod udtørring. Fyldemidler får en fødevare til at fylde mere uden at øge dens energiindhold. Bruges bl.a. i sødemidler for at lette doseringen. Konsistensmidler holder f.eks. forarbejdede frugter og grønsager sprøde. Modificerede stivelser anvendes i mange fødevarer, fordi de bl.a. kan tåle temperaturændringer uden at miste evnen til at binde væske. Stabilisatorer kan f.eks. forhindre, at mayonnaise skiller, eller at kakaomælk får bundfald. Antiklumpningsmidler mindsker pulverprodukters tendens til at klumpe sammen, f.eks. siliciumdioxid (E 551). Drivgasser er luftarter, der bruges til at presse fødevarer ud af en beholder, f.eks. dinitrogenoxid (E 942) til flødeskum på spraydåse. Hævemidler til bagværk, f.eks. natriumhydrogencarbonat (E 500) (natron) og ammoniumhydrogencarbonat (E 503) (hjortetaksalt). Melbehandlingsmidler forbedrer melets bageegenskaber, f.eks. ascorbinsyre (E 300). Overfladebehandlingsmidler giver fødevaren et skinnende udseende eller et beskyttende lag, f.eks. carnaubavoks (E 903) til citrusfrugter. Skumdæmpningsmidler anvendes for at forhindre eller reducere skumning. Smagsforstærkere forstærker fødevarens egen smag eller lugt, f.eks. mononatriumglutaminat (E 621) (“det tredje krydderi”). Smeltesalte bruges f.eks. i smelteoste til at binde vand og fordele fedtet. Surhedsregulerende midler bruges for at regulere madens surhedsgrad, f.eks. mælkesyre (E 270). Sødestoffer anvendes til at give en sød smag.
Mærkning
Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysninger om anvendte tilsætningsstoffer. I ingredienslisten skal stå, hvilken funktion tilsætningsstoffet har. For hvert stof skal desuden stå enten et navn eller et nummer. Hvis f.eks. paprikaekstrakt er brugt som farvestof i en fødevare, skal der stå ”Farvestof: Paprikaekstrakt” eller ”Farvestof: E160c”. Hvis fødevaren ikke er pakket ind på forhånd, må man få oplysning i butikken om eventuelle tilsætningsstoffer i varen.
Regler og kontrol
Reglerne for brugen af tilsætningsstoffer findes i Positivlisten. Her kan man se, hvilke tilsætningsstoffer der må bruges i hvilke fødevarer og i hvilke mængder. Reglerne i Positivlisten gælder for alle fødevarer, der sælges i Danmark. Tilsætningsstoffer skal godkendes, før de må bruges. Et stof accepteres kun, hvis det ikke er sundhedsfarligt. Det er virksomhedernes ansvar at overholde reglerne om tilsætningsstoffer. Fødevareregionen kontrollerer, at det sker - hos importører og producenter og i butikker. Kilde:
Fødevarestyrelsen
|