|
Leksikon Passionsfrugt
Passionsfrugten tilhører passionsfrugtfamilien (Passifloraceae) og findes i to forskellige typer, den violette eller purpurfarvede (Passiflora edulis f. edulis) og den gule (Passiflora edulis f. flavicarpa).
Passionsfrugt stammer fra Sydamerika, hvor den findes meget udbredt i de subtropiske områder og i højtliggende tropiske områder. Herfra er den blevet spredt til den øvrige verden, således at den i dag dyrkes i alle verdensdele.
Planten er en forveddet flerårig klatreplante, som kan blive op til 15 m. lang. Planten er forsynet med spiralsnoede klatretråde. Blomsterne er hvid-violette og har en dejlig duft. Af denne grund anvendes passionsplanten også som prydplante.
Passionsfrugter er bær med en tyk skal, der indeholder en mængde frø. De enkelte frø er omgivet af en frøkappe. Det er disse frøkapper, som tilsammen udgør det geléagtige frugtkød, der spises. Passionsfrugter har en frisk, meget syrlig og aromatisk smag.
Den violette passionsfrugt er den, der hyppigst importeres til Danmark. Det er en lille kuglerund frugt med en rynket violet eller purpurfarvet skal. Frugtkødet er gul-grønt.
De gule passionsfrugter større og mere ovale. Der sælges flere varianter af de gule passionsfrugter. En lys gul variant med en let rynket skal og gulligt frugtkød og en mere mørkegul, rødkindet variant med en glat hård skal og et grønligt frugtkød.
Endelig findes en fjerde type, curuba, der er cigarformet. Denne ses sjældent.
Navnet maracuja bruges af og til om den violette passionsfrugt, mens navnet grenadil bruges som betegnelse for de gule passionsfrugter, men både maracuja og grenadil er bare andre sprogs fællesbetegnelse for passionsfrugt.
Betydning i kosten Passionsfrugt hører til de energirige frugter og indeholder en vis mængde C-vitamin. *lmtabel* Typiske fejl Mekanisk beskadigelse, udtørring og råd.
Opbevaring og holdbarhed Passionsfrugt opbevares ideelt ved 7-10°C og 85-90 % relativ fugtighed, hvor den kan holde sig i 3-4 uger. *saeson* Kilde Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding. Passiflora edulis f. edulis, Passiflora edulis f. flavicarpa
|