|
Leksikon
Ålekvabbe
Ålekvabben hører til familien Zoarcidae. Ålekvabben forekommer hyppigt i farvandene omkring Danmark, og her fanges også de største eksemplarer. Ålekvabbens krop er langstrakt og ålelignende. Hovedet er nærmest fladt, og munden er bred med tykke læber. Rygfinnen går i ét med hale- og gatfinnen. Ålekvabben er mindre slimet end ålen. Det er en stationær fisk, der holder til på bunden, gerne i brakvand med et saltindhold på ned til 5 promille blandt alger, ålegræs og tang. Den kan færdes på dybder ned til 40 meter. Oversiden er gullig med omkring 15 mørke tværbånd over ryggen. Ålekvabben lever hovedsagelig af orme, snegle, krebsdyr og fiskeyngel. Den føder levende unger med mellem 200 og 400 i et kuld. Kønsmodningen indtræder i 2 års alderen, og ungerne fødes mellem december og februar. De er glasklare, men ligner ellers de voksne fisk. I drægtighedsperioden mellem 15. september og 31. januar er ålekvabben fredet. Mindste fangstmål er 23 cm. Ålekvabben bliver sjældent længere end 30 cm, og hunnerne er de største. De ses sjældent hos fiskehandleren, selv om det fedtholdige kød er velsmagende. I de baltiske lande er den en delikatesse, der spises røget eller fersk. Skelettets grønne farve skyldes farvestoffet vivianit, som også kendes fra hornfisken.
*saeson* Kilde
Hanstholm fisk og skaldyr A/S Zoarces viviparus
|