|
Leksikon
Ål
Ålen hører til familien Anguillidae. Dens livscyklus er stadig omgivet med megen mystik. Det er endnu ikke lykkedes at fange en af de voksne ål på deres lange færd over Atlanten til gydepladserne i Sargassohavet. Ålelarver er glasklare og pilebladsformede. Fra Sargassohavet føres de af Golfstrømmen til Europa på deres 2-årige færd. I kystfarvandene ud for Europa forvandles de til glasål, hvorefter de søger ind i fjorde, vandløb og søer. Under opvæksten kaldes ålen gulål på grund af den gullige bugside. Når ålen er mellem 6 og 16 år gammel, sker der en stor ændring af dens udseende. Hovedet bliver smallere, øjnene større, og farven ændres fra at være gul til at være sølvskinnende. Nu kaldes den for blankål. Om efteråret vandrer blankålen tilbage til ynglepladserne i Sargassohavet. Den kønsmodnes undervejs, og så vidt man ved, gyder ålen ingen andre steder end i Sargassohavet. Da der er stor forskel på gulål og blankåls udseende, troede man tidligere, at der var tale om to forskellige arter. I dag ved man, at der kun findes én art i Europa. Ål, der lever i brakvand, er overvejende hanål, mens ål i søer oftest er hunål. Ålen jager kun om natten, og den lever af småfisk, rejer, frøer, krebsdyr og snegle. Gulålen fanges fra april til oktober og blankålen om efteråret, inden den starter sin færd mod Sargassohavet. Mindste fangstmål for ål er 35 cm, og den maksimale vægt er 3,5 kg. Hanblankål bliver op til 50 cm lange og hunnerne op til 100 cm. Der er opdræt af ål i Danmark. Ålen er en udmærket spisefisk med hvidt, fast kød. De store eksemplarer har meget fedt kød. I Danmark er røget og stegt ål en af vore nationalretter. I Frankrig, Spanien og Marokko er glasål en delikatesse, der spises som snack efter en tur i frituregryden. Betydning i kosten
Ålen er en fed fisk. (se Generelt om fisk)
*lmtabel*
*saeson* Kilde
Hanstholm fisk og skaldyr A/S Anguilla anguilla
|