Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Rødtunge

Rødtungen hører til familien Pleuronectidae. Rødtungens skind er glat og marmoreret i rødbrune nuancer. Den er karakteristisk med såvel sit lille hoved som sin lille mund, og desuden mangler den gatpiggen. Rødtungen lever på stenet bund fra et par meter til 250 meters dybde, således at de unge fisk lever på lave dybder og vice versa. Rødtungen lever hovedsagelig af børsteorme og i mindre udstrækning af rejer, snegle og muslinger. Hunnen bliver større end hannen og er kønsmoden i 3 til 4 års alderen. Den gyder fra april til oktober på 40 til 100 meters dybde.

Rødtungen må fiskes året rundt og mindste fangstmål er 26 cm. Den normale maksimale størrelse og vægt er 60 cm og 2 kg. Det er en virkelig velsmagende fladfisk med hvidt, sødligt kød. Rødtungen regnes af nogle for den fornemste repræsentant for rødspættefamilien. Belgierne salter og tørrer den og kalder specialiteten "Schotse schol" (skotsk tunge). Rødtungen er en populær spise i Danmark. Ofte reklameres med søtunge hos fiskehandleren, hvor det så i realiteten er rødtunge. De er for det første slet ikke i samme familie og for det andet meget forskellige i smag og konsistens.

Betydning i kosten
Rødtunge er en mager fisk.(se Generelt om fisk)

Kilde

Hanstholm fisk og skaldyr A/S

Microstomus kitt






Kontakt - Arkiv - Privatlivspolitik