Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Kuller

Kulleren er en saltvandsfisk og hører til torskefamilien Gadidae. Den sorte plet på kullerens side siges at være et tommelfingeraftryk, som apostlen Skt. Peter efterlod, da han holdt fisken og fandt tempelskatten. Samme historie er knyttet til Skt. Peters-fisken. Pudsigt nok findes ingen af de to arter i Genezareth Søen, hvor hændelsen ifølge legenden fandt sted.

Sammen med torsken og sejen hører kulleren til de fiskerimæssigt vigtigste arter inden for torskefamilien. Den har tre rygfinner og to gatfinner. Desuden har den en lille skægtråd og en mørk sidelinie. Den kendes nemt på den mørke plet over brystfinnen.

Kulleren lever på sandet bund i 20 til 300 meters dybde og lever blandt andet af fiskeyngel, silderogn og orme. Kulleren er kønsmoden i 3 til 8 års alderen, afhængig af levested. Den gyder op til 1 million æg i meget saltholdigt vand, der er 5 til 7°C varmt og i 50 til 150 meters dybde.

Kuller må fanges hele året, og det mindste fangstmål for kuller er 32 til 35 cm. Den normale maksimale størrelse og vægt er 45 cm og 2 kg. Undtagelsesvis kan kulleren blive meget større. Kødet minder meget om torskens, men flagerne er mindre, og det er en smule mere tørt.

Betydning i kosten
Kuller er en mager fisk. (se Generelt om fisk)


Dansk sæson
April-juni og september-oktober.

Kilde

Hanstholm fisk og skaldyr A/S 

Melanogrammus aeglefinus






Kontakt - Arkiv - Privatlivspolitik