Leksikon
Hindbær
Hindbær hører til rosenfamilien (Rosaceae). Vilde former af hindbær findes i Europa, Vestasien og Amerika, og indsamling af bær har været og er stadig meget almindelig. Dyrkningen af hindbær er kommet til ret sent; således foreligger der oplysninger fra England om dyrkning i 1500-tallet, men først fra 1700-tallet findes beskrivelser af forskellige sorter. Dyrkning i større skala skete ikke før i 1800-tallet, først i USA og senere i Vesteuropa, men så gik det stærkt. I 1898 var der allerede registreret 443 forskellige hindbærsorter. I Europa er det udelukkende de røde bær, der dyrkes, hvorimod man i USA også har en stor produktion af sorte hindbær. Disse nedstammer fra en i Amerika vildtvoksende art, der hedder Rubus occidentalis. I Danmark er arealerne med hindbær relativt små, hvilket skyldes de meget høje omkostninger i forbindelse med plukningen, som foregår ved håndkraft. Mekanisk høst af hindbær til industri er ved at blive almindelig og vil sikkert føre til en øget produktion. Arealer med selvpluk er også ved at blive mere almindeligt. Betydning i kosten
Hindbær hører til blandt de moderat energirige frugter.
*lmtabel* Typiske fejl
Råd, udtørring, larver og mekanisk beskadigelse. Opbevaring og holdbarhed
Hindbær opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i ca. 5 døgn. Ved 20°C kan de holde sig i 1 døgn.
*saeson* Konserveringsformer Hindbær er sarte og kan kun opbevares som friske i ganske kort tid. Bærrene bør ikke skylles. Hvis det er nødvendigt, lægges de i en dørslag, som forsigtigt dyppes ned i koldt vand. Dybfrysning
Hindbærrene kan fryses ned, som de er, eller drysses med sukker eller lægges i en sukkerlage.
1 kg hindbær drysses lagvis med ca. 200 g sukker direkte i fryseemballagen
Til 1 kg bær i lage bruges en sukkerlage af ½ liter vand og 300 g sukker. Hindbærrene lægges i fryseemballage og lagen hældes over. Bærrene skal lige netop være dækkede Syltning
Hindbær og sukker lægges lagvis i en gryde og stilles køligt, til det safter. De bringes langsomt til kog og koger i 5 min. Bærrene tages og lægges i et glas. Saften koges yderligere i 10 min, skummes, tilsættes konserveringsmiddel og hældes over bærrene. Der lukkes med et tætsluttende låg. Henkogning
1 kg hindbær
300 g sukker Hindbærrene drysses med sukker og stilles til saftning et køligt sted i ca. 12 timer. Derefter røres der forsigtigt i bærrene, så sukkeret opløses. Bær og saft hældes over i et henkogningsglas og henkoges i 20 min ved 85°C. Marmelade
1 kg hindbær
500 g sukker
knapt 1 brev geleringsmiddel Bær og sukker stilles til saftning i en gryde. Gryden bringes langsomt til kog uden lår og marmeladen koger forsigtigt i nogle minutter. Smag til om den er tilpas sød, tilsæt geleringsmiddel, skum og hæld den i glas. Glassene lukkes med det samme. Saft
1 kg hindbær
2 dl vand
pr. liter saft bruges 250 g sukker
1 spsk. konserveringsmiddel Bær og vand koges ved svag varme i 15 min med låg. Bærrene hældes i en saftpose og afdrypper. Saften måles og der gives et opkog med 250 g sukker pr. liter saft. Konserveringsmidlet tilsættes og saften hældes på flasker. Kryddersnaps.
Et passende glas fyldes med hindbær – ca. 2/3 fuldt og dækkes med enten Brøndum eller finsprit fortyndet til 40 %. Snapsen trækker et par måneder og bærrene filtreres fra . Skovhindbær giver lang den fineste kryddersnaps. Snapsen er et koncentrat og skal fortyndes. Man kan evt. smage snapsen til med lidt honning. Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981. Rubus idaeus, (Rubus occidentalis)
|