Leksikon
Stikkelsbær
Stikkelsbær hører oprindeligt hjemme i Europa, Kaukasus og det vestlige Afrika. De har ikke været almindeligt dyrkede og er først begyndt at blive dyrket i Danmark i 1600-tallet. I Rosenborg have er stikkelsbær således blevet omtalt i år 1663.
Stikkelsbær tilhører stenbrækfamilien (Saxifragaceae).
Der findes et væld af forskellige sorter inden for stikkelsbær. Dette skyldes til dels englænderne, som i 1800-tallet dystede om, hvem der kunne fremavle de bedste storfrugtede stikkelsbærsorter.
Med hensyn til farve og form findes i dag en rig variation, idet stikkelsbær kan være grønne, gule, røde eller purpurfarvede, og være aflange, fladrunde eller helt kuglerunde. Desuden kan bærrene være glatte eller mere eller mindre behårede.
I Danmark er den erhvervsmæssige produktion af stikkelsbær yderst begrænset, men det er derimod meget almindeligt at have et par stikkelsbærbuske i haven.
Betydning i kosten
Stikkelsbær har et højt indhold af C-vitamin.
*lmtabel* Typiske fejl
Skimmel, råd og trykskader.
Opbevaring og holdbarhed
Op til 20 døgn ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed.
*saeson* Konserveringsformer
Der findes en rækkes forskellige stikkelsbærsorter fra grønne (tidligt modne) til violette, røde og gule sorter. Dybfrysning
Nippede stikkelsbær kan fryses ned uden sukker. Man kan give dem et kort opkog for at blødgøre den lidt seje skal.
Stikkelsbærrene kan også fryses ned i en sukkerlage. Til 1 kg bær beregnes en lage af ½ liter vand og 300 g sukker. Lagen hældes over bærrene i fryseemballagen, så de er dækket. Syltning
1 kg nippede stikkelsbær
1 dl vand
500 g sukker
1 tsk. konserveringsmiddel
Evt. et lille stykke kanel og/eller vanilje Bærrene skylles og koges i vandet i 4-5 min. Herefter tilsættes sukkeret, og gryden bringes atter i kog. Stikkelsbærrene lægges over i et glas, mens lagen koges i ca. 5 min, skummes, tilsættes konserveringsmiddel og eventuelle krydderier. Lagen hældes over bærrene, og glasset lukkes med det samme. Henkogning
1 kg modne, nippede stikkelsbær
4 dl vand
200 g sukker Bærrene pakkes tæt i et henkogningsglas og en lage af vand og sukker koges, skummes, afkøles og hældes over bærrene. Glasset henkoges i 20 min ved 85°C. Marmelade
1 kg knapt modne, nippede stikkelsbær
1 dl vand
750 g sukker afhængig af sorten af kirsebær
Kornene af en stang vanilje
1 brev geleringsmiddel Stikkelsbærrene koges i vandet i ca. 10 min eller til de er møre.. Sukkeret og vaniljekornene tilsættes og der koges endnu i 10 min, herefter tilsættes geleringsmidlet og der koges yderligere i et par minutter. Marmeladen skummes og hældes i glas, som lukkes med det samme.
Stikkelsbærrene kan evt.køres igennem kødhakkemaskinen, efter at de har fået et kort opkog, og derefter koges med sukkeret i ca. 30 min, eller til marmeladen har en passende konsistens. Der bruges 1 tsk. konserveringsmiddel i stedet for geleringsmidlet. Saft
1 kg modne stikkelsbær
2 dl vand
Pr. liter saft bruges 350 g sukker
1 spsk. konserveringsmiddel Bær og vand koges ved svag varme i 15 min, hvorefter de presses mod grydens kant. Mosen hældes i saftposer og sættes til afdrypning.
Saften måles, og der gives et opkog med 350 g sukker pr. liter saft, hvorefter den skummes, konserveringsmidlet tilsættes og saften hældes på flasker. Gelé
1 kg modne stikkelsbær
4 dl vand
Pr. 1 liter saft beregnes 750-1000 g sukker
Evt. ½ spsk. konserveringsmiddel Stikkelsbær og vandet koges ved svag varme i 20 min. Mosen hældes i en saftpose og stilles til afdrypning.
Saften måles, varmes op til kogepunktet og tages af blusset. Sukkeret drysses i og geléen koges ind ved svag varme i ca. 10 min, hvorefter geléprøven foretages. Ved geléprøven dyppes en ren ske dyppes i saften og holdes højt, mens den drypper af. Bliver den sidste dråbe hængende på skeen, vil geléen være færdig.
Den færdige gelé skummes, tilsættes konserveringsmiddel og hældes i små glas, som lukkes med det samme.
Stikkelsbærsaften er næsten farveløs, men vil blive svagt lyserød, hvis man koger den i ca. 20 min, efter sukkeret er kommet i saften.
Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981. Ribes uva-crispa
|