|
Leksikon Spar på sukker og salt
”Spar i øvrigt på sukker og salt” er en tilføjelse til de ”De 7 kostråd”, som blev udformet i 1995 i et samarbejde mellem Statens Husholdningsråd (nu Forbrugerstyrelsen), daværende Levnedsmiddelstyrelsen, Forskningsinstitut for Human Ernæring og Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen. Sukker Børn samt voksne med et lavt energiindtag bør højst få 10% af energien fra sukker. Det betyder, at børnehavebørn højst bør spise 35-40 g sukker om dagen, og at skolebørn ikke bør komme over 45-55 g om dagen. Alene i en almindelig sodavand er der 25 g sukker. Der skal spares på sukkeret, fordi: - Sukker indeholder kun energi, ingen næringsstoffer. - De største sukkermængder fås fra slik, sodavand og sød saft, der ikke bidrager med næringsstoffer i væsentlige mængder. - Store mængder sukker og sukkerholdige varer fortrænger andre, mere sunde madvarer. Salt Det anbefales, at vi højst spiser 5 g salt om dagen. Det skønnes, at det gennemsnitlige forbrug ligger mellem 9 og 13 g. Mere end halvdelen af det salt, vi spiser, stammer fra industrielt forarbejdede produkter, især brød og kødprodukter. 10-20% af saltet er naturligt forekommende i maden. Resten tilsætter vi selv i køkkenet og ved bordet. Der skal spares på saltet, fordi salt muligvis kan øge risikoen for forhøjet blodtryk hos nogle mennesker. Kilde Forbrugerstyrelsen, Forbrug.dk
|