|
Leksikon Mælkeprodukter med lavt fedtindhold
”Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold” er et af ”De 7 kostråd”, som blev udformet i 1995 i et samarbejde mellem Statens Husholdningsråd (nu Forbrugerstyrelsen), daværende Levnedsmiddelstyrelsen, Forskningsinstitut for Human Ernæring og Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen. Mælkeprodukter og ost er vigtige kilder til kalcium. Fra et-årsalderen og frem anbefales det, at vi i gennemsnit indtager 1/2 liter mælkeprodukt og 1-2 skiver ost om dagen. Den mængde dækker stort set behovet for kalk (calcium) hos de fleste. Der findes en række forskellige mælkeprodukter: drikkemælk, surmælksprodukter, ost, fløde, kvark, kakaomælk, creme fraiche osv. Der er forskel på smagen, og der er forskel på fedtindholdet. Ved at vælge magre mælkeprodukter og mager ost, kan man reducere kostens indhold af fedt betydeligt. Hovedparten af vores forbrug af mælkeprodukter skal ligge på de magre typer som skummetmælk, letmælk, o.l., der har et fedtindhold på ca. 1,5 g pr. 100 g og derunder. Dette gælder dog ikke 0-3 årige børn, der skal have de lidt federe typer. Selvom det ikke ser ud af så meget, at der fx er 3,5 g fedt i 100 g sødmælk, betyder det alligevel en del. Hvis man drikker 1/2 l sødmælk hver dag, får man alene herfra 17,5 g fedt. Havde man i stedet valgt skummetmælk, som kun indeholder 0,3 g fedt pr. 100 g, havde man kun fået 1,5 g fedt. 16 g fedt sparet hver dag, det er 112 g om ugen eller næsten 6 kg om året. En del mælkeprodukter er tilsat sukker, det gælder f.eks. frugtyoghurt, kakaomælk, milkshake og frugtkvark. Særlig produkter til mindre børn kan indeholde ret meget sukker og må nærmest opfattes som dessert. Fedtindholdet i ost varierer fra mindre end et halvt gram fedt pr. 100 g til op imod 40 g pr. 100 g. Inden for de fleste ostetyper findes både magre og fede varianter. Fedtindholdet i ost kan oplyses på to forskellige måder. På den samme ost kan der fx stå 45+ og 25%. 45+ angiver, at 45% af ostens tørstof er fedt. De 25% angiver, at 25% af hele osten (tørstof + vand) er fedt. Ost er den eneste madvare, hvor man har denne dobbelte fedtangivelse. Det tal, man har brug for, er de 25%. Det svarer til den måde, man oplyser fedtindholdet på alle andre madvarer. Et stort forbrug af fede mælketyper og fed ost, vil først og fremmest betyde, at man får en stor mængde mættet fedt i kosten. Hvis man i det hele taget drikker meget mælk, fede typer såvel som magre, kan det også betyde, at mælken fortrænger andre vigtige madvarer. Det har især betydning for børn og personer med en lille appetit. Kilde Forbrugerstyrelsen, Forbrug.dk
|