Velkommen
til Viden om Mad

Honning har været kendt og brugt i hele menneskehedens historie. Det har været nemt at indsamle, og det kunne bruges uden yderlig tilvirkning. Før i tiden har det været det eneste kendte sødemiddel. Man mener, det var de gamle ægyptere, der først havde bier i stader, idet der findes ægyptiske relieffer, der viser scener fra biavl. Både grækerne og romerne holdt bier. Det vides også, at vikingerne drak mjød, som var lavet af honning. Fra gammel tid har bivoks været brugt til lys og salver.

I Europa har vi de første skriftlige forordninger om biavl hos Karl den Store, og i Middelalderen havde klostrene bistader. I Danmark og resten af Europa havde både herremænd og bønder bistader ved deres gårde, og de var derfor selvforsynende med honning.

I Amerika fandtes der honningproducerende bier inden europæerne kom, men det er en bi importeret fra Europa, som i dag er den dominerende i Amerika, da den er en bedre honningproducent.

En bifamilie består af en dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg, der bliver til en larve, som forpupper sig. Dronningen er det eneste medlem af familien, som kan lægge æg. Om sommeren kan hun lægge op til 3000 æg i døgnet, og derfor må arbejderbierne hele tiden fodre og pleje dronningen. Arbejderbier er hunner ligesom dronningen, men deres æggestokke er ikke udviklet, og har gennem livet mange forskellige opgaver. De helt unge arbejderbier gør rent og fodrer larverne. Ca. 12 dage gamle sveder de voks og bygger tavler og ca. 18 dage gamle bliver de vagtbier. Tre uger gammel bliver bien trækbi, dvs. en bi, der flyver ud og henter nektar og pollen i blomsterne. Dronerne er hanner. Der er kun brug for droner om sommeren, når der er nye dronninger, der skal parres. Om efteråret bliver dronerne smidt ud af stadet af arbejderbierne og det er kun dronningen og arbejderbierne, der overvinter.

Bierne samler nektar fra blomster. De suger nektaren op i en honningmave, hvor den blandes med enzymer, som gør, at der sker en spaltning af sukkeret i nektaren, så der dannes druesukker og frugtsukker. Samtidig koncentreres nektaren, så vandindholdet formindskes. Derefter anbringer bierne den færdige honning i vokstavlerne og lægger et vokslåg henover honningen, så den kan holde sig. Honningen er biernes vinterforråd. En bifamilie bruger ca. 8 kg honning som flyvebrændstof for at lave l kg færdig honning.

Bierne spreder blomsterstøv (pollen) fra blomst til blomst, og uden bier kunne planterne ikke sætte frugt. Biernes bestøvningsarbejde er mange gange mere værd end den honning, vi får fra bierne.

Biavlerne holder bierne i stader og der kan være op til 60.000 bier i et enkelt bistade. I bistadet bor bierne på vokstavler. Biavleren fjerner honningen fra vokstavlerne og erstatter den med et erstatningssukkerstof, som bierne kan leve af igennem vinteren. 

Honningen slynges ud af vokstavlerne i en honningslynge. Den flydende udslyngede honning hældes gennem en fintmasket si, hvorefter honningen røres i et par dage. Røringen skal sikre, at krystallerne i honningen bliver små. Hvis den ikke røres nok, kan krystallerne blive så store, at de kan smages på tungen. Til sidst tappes honningen på glas eller bæger klar til brug. Nogle gange leveres honningen til en honningcentral, som sørger for færdigbehandling og pakning. På honningcentralen varmes honningen forsigtigt op til ca. 40 grader, så den kan sies, røres og tappes på glas eller bæger.

For at honningen skal være holdbar, bør vandindholdet helst være under 20 %. Med dette lave vandindhold kan honningen holde sig i mange år uden at gå i gæring. Det kan til gengæld være vanskeligt, at have en tilpas smørbar konsistens i en honning med så lavt vandindhold.

Honning består af druesukker (glucose) og frugtsukker (fructose). Det indeholder lidt mineraler, proteiner og de naturlige smagsstoffer, som stammer fra blomsterne. Derfor er honning forskellig både i smag og konsistens alt efter hvor og af hvilke blomster, nektaren er samlet fra. Meget af den honning, som er på markedet, er blandinger af honning fra mange blomster. Der findes ”rene” honninger, som er lavet nektar, der primært er indsamlet fra en enkelt slags blomst. Nedenstående er eksempler herpå, hvoraf rapshonning, kløverhonning og lynghonning fremstilles i Danmark.

Rapshonning er lys, mildtsmagende og har tendens til at blive hård. Den har et stort indhold af druesukker (glucose). Den fremstilles i Danmark.

Kløverhonning er fast og lys, og har en fin neutral smag. Honningen fra hvidkløver er lidt kraftigere i smagen.  Den fremstilles i Danmark.

Lynghonning er lidt geleagtig og gylden. Endelig er honningen fra lynghedeme stærkt smagende og blød. Den har stort indhold af frugtsukker (fructose). Den fremstilles bl.a. i Danmark og Skotland.

Acaciehonning er flydende og lys gylden. Den fremstilles især i Donaulandene, Kina og Australien.

Boghvedehonning er mørk og har en meget stærk aroma. Der er meget garvesyre i. Den fremstilles især i Rusland og Polen.

Fyrretræshonning er tyktflydende mørk honning. Den har en tydelig kraftig smag af fyrrenåle. Den fremstilles i Grækenland.
 
Orangeblomsthonning er flydende og mørkgylden med en fyldig og krydret smag. Den fremstilles i Middelhavslandene.
 
Rosmarinhonning er næsten helt hvid. Den fremstilles i Frankrig.

Solsikkehonning er tyk og klar, gul honning. Den har en neutral smag og en fin blomsterduft. Den fremstilles bl.a. i Frankrig.

Timianhonning er klar og gylden honning. Den fremstilles bl.a. i Middelhavslandene. 

Betydning i kosten
Honning består af simple kulhydrater. De adskiller sig fra de komplekse kulhydrater fra f.eks. brød, pasta, gryn, kartofler, ris og grøntsager ved deres hurtige optagelse og giver derved øjeblikkelig energi til hjernen, samt ved bevægelse til musklerne.

Man bør ikke give børn under l år honning, da den ikke er steril og kan indeholde bakteriesporer.
*lmtabel*

Opbevaring og holdbarhed
Honning opbevares bedst tørt og køligt, og bør ikke udsættes for direkte sollys. Såfremt honningen har et vandindhold på under 20 % er holdbarheden god; mindst 3 mdr.

*saeson*

Kilde
Dansk Biavler Forening
http://www.honey.com
Gastrocorner-