|
Leksikon
Boghvede
Boghveden hører til pileurtfamilien (Ranunculaceae) og er således ikke en kornart. Det er en bogagtig nød, men den ligner meget korn i sin sammensætning og betragtes i sin forarbejdning og anvendelse normalt som korn. Boghveden oprinder fra Sibirien. Den dyrkes mest i Nordamerika, Østeuropa og Centralasien, ofte på ret magre jorde.
En del mennesker er allergiske overfor farvestoffet fagopyrin, som findes i boghvedens yderskal. Fagopyrinen kan imidlertid fjernes ved at skylle boghveden med kogende vand.
Af boghvede fremstilles hel og knækket boghvedegryn, boghvedeflager og boghvedemel. Boghvedemel anvendes til fremstilling af de russiske pandekager, blinis.
Hel boghvede kan koges som ris eller anvendes til grød. Kornene får en grødlig konsistens under kogning, hvorfor den bør dekstrineres inden den tilberedes som ris.
Knækket boghvede fremstilles af hele gryn og anvendes til grød og brød.
Boghvedeflager er hele korn som dampbehandles og presses gennem valser. De anvendes i grød, brød og müsli.
Boghvedemel fremstilles af afskallet boghvede. Ved afskalling mistes fibre og mange næringsstoffer. Melet kan anvendes som bindemiddel og kan erstatte æg i en del madlavning.
Betydning i kosten
Boghvede har et højt indhold af aminosyren lysin, og indeholder meget af mineralerne kalcium, jern, kalium, magnesium, kisel og flour.
*lmtabel*
Opbevaring og holdbarhed
Korn og mel opbevares bedst i lufttætte beholdere, som glas- eller plasticbeholdere. De har en holdbarhed på ca. ½ år ved stuetemperatur (25°C).
*saeson* Kilde
Poul Erner Andersen, 1991, ”Introduktion til levnedsmiddelindustrien, bind 2, vegetabilske næringsmidler”, 4. udg., Polyteknisk forlag, Lyngby.
Vegetaren.dk
Fagopyrum escullentum
|