|
Leksikon
Porre
Porrer hører, som løg og purløg, til liljefamilien (Liliaceae) og stammer fra Middelhavslandene, hvor den har været anvendt i årtusinder. De gamle ægyptere kendte porre, og i såvel Grækenland som i Rom blev porre brugt som suppegrønt. Kejser Nero mente, at porre var godt for hans sangstemme, og porre blev tillagt andre egenskaber, som f.eks. anvendelse mod skaldethed. Siden har den bredt sig over resten af Europa og er i dag meget udbredt.
Porre er en toårig plante, der ikke danner et typisk løg, men har lange, saftfyldte bladskeder, som udgør den mest værdifulde del, ”skaftet”. Porre danner sjældent sideløg. Stænglen, som kan blive op til 2 meter lang, skyder op fra midten af porren i 2. vækstår. Stænglen er massiv og ender øverst i en kugleformet blomsterstand. Stænglen er sej og uspiselig, og porrer, der er gået i stok, er derfor uden værdi til spisebrug.
Betydning i kosten
Porrer har et moderat energiindhold.
*lmtabel* Typiske fejl
Beskadigelser, jord, fryseskader (løse blade), misfarvning især i bladenderne, råd og udtørring.
Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring for porrer er ved –1-0 °C og 95-100% relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i ca. 30 dage. Ved 5 °C kan de holde sig i ca. 14 dage.
*saeson*
Konserveringsformer Dybfrysning
Små, tynde porrer kan blancheres i 4 min. og dybfryses hele.
Større porrer kan skæres i 5 cm lange stykker og blancheres i 4 min, eller de kan skæres i skiver og blancheres i 2 min.
Ved optøning koges stykkerne i ca. 10 min.
Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981. Allium porrum L.
|