|
Leksikon
Merian
Merian er en fællesbetegnelse for flere krydderplanter af slægten Origanum fra læbeblomstfamilien (Labiatae). Hertil hører havemerian (Origanum majorana) og vild merian (Origanum vulgare), også kaldet oregano.
Den art, der almindeligvis betegnes som merian, er egentlig havemerian. Det er en etårig plante, hvorfra de nye skud, blade og knopper anvendes som krydderurt, frisk eller tørret. Knopperne indeholder mest smagsstof.
Havemerian er mild i smagen og kan anvendes i mange retter, f.eks. fiskeretter, postejer og sammenkogte retter. I italienske retter med courgetter eller tomater og hvidløg er merian uundværlig. Der er en del uenighed om, hvorvidt det er havemerian eller vil merian (oregano), der er det ægte pizzakrydderi. Sikkert er det, at begge kan bruges. Havemerian er mildere i smagen end oregano, så der skal evt. anvendes en lidt større portion af havemerian end af oregano.
Kogning ødelægger aromastofferne i merian, så i kogte retter bør det tilsættes umiddelbart før servering.
Betydning i kosten
Krydderurter er rige på C-vitamin og mineraler, men har ingen særlig betydning, fordi de anvendes i små mængder.
Typiske fejl
Udtørrede rødder og visne blade.
Opbevaring og holdbarhed
Krydderurter i potter opbevares bedst ved 10°C og 85-95 % relativ fugtighed. Afskårne krydderurter opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed.
*saeson* Konserveringsformer
Merian plukkes før blomstring. Tørring
Tørres ved 35-40°C i ovnen og opbevares i et glas eller dåse med tætsluttende låg. Dybfrysning
Merian kan fryses i buketter eller finthakket isterningebakker, hvorefter klumperne tages ud og emballeres i fryseposer. Merianeddike
5-6 kviste af merian lægges i en bredhalset flaske og der hældes hvidvinseddike på. Eddiken skal trække i 4 uger.
Kilder
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
Kirsten Fasmer, ”Forrådsbogen” , Høst & Søns Forlag, København 1981. Origanum spp.
|