Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Kastanie

Kastanie hører til familien Fagaceae. Den stammer fra Sydeuropa og Lilleasien, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Fra Sydeuropa, som sammen med Kina stadig er det vigtigste dyrkningsområde, har kastanien bredt sig bl.a. til Mellem- og Nordeuropa. Kastanien trives udmærket i Skandinavien, men her lykkes modningen ikke altid.

Kastanietræet kan blive op til 30 m. højt. Bladene er aflange og skarpt takkede. Blomsterstanden er lange rakler, som hovedsagelig består af gule hanblomster med nogle få gule hunblomster nær basis. Hunblomsterne sidder i grupper på tre.

De brune kastanienødder sidder tre sammen i et pigget hylster. Hver kastanienød indeholder et enkelt frø.

Betydning i kosten
Kastanier har et højere stivelsesindhold og et betydeligt lavere fedtindhold end andre nødder. Derfor har kastanier også et ret lavt energiindhold set i forhold til andre nødder.

Typiske fejl
Indtørring, misfarvning, revner og beskadigelser.

Opbevaring og holdbarhed
Kastanier opbevares bedst ved 0°C og 80-85 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i 4-6 måneder.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Castanea sativa






Kontakt - Arkiv - Privatlivspolitik