Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Leksikon
Tamarillo

Tamarillo tilhører natskyggefamilien (Solanaceae) og kaldes også trætomat. Den stammer fra bjergegnene i Peru og har været dyrket i store dele af Sydamerika, især i tropiske bjergegne. Senere er den blevet indført i Europa og i Sydøstasien, hvor den er blevet meget populær.

Træet, som er i familie med tomaten, bliver ca. 5 m. højt. Bladene er store og hjerteformede. Blomsterne er rosa og har en behagelig duft.

Tamarillo minder i form og størrelse om et æg. Når skindet er rødt, er frugten moden. De modne tamarillo kan have gult eller rødt frugtkød. Frugten er delt i to kamre. Det yderste frugtkød, der omgiver kamrene, er fast. Den inderste del er meget blød og indeholder de små mørke frø.

Det saftige frugtkød har en sød-syrlig smag, der minder lidt om almindelige tomater. Skindet er bittert.

Betydning i kosten
Tamarillo hører til de moderat energiholdige frugter og indeholder en betydelig mængde af A- og C-vitamin.

Typiske fejl
Mekanisk beskadigelse, tryk og stødpletter, udtørring og råd.

Opbevaring og holdbarhed
Tamarillo opbevares bedst ved 4°C og 85-90 % relativ fugtighed, hvor frugten kan holde sig i op til 3 uger.
*saeson*

Kilde
Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.

Cyphomandra betaceae






Kontakt - Arkiv - Privatlivspolitik