Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Debat om: Genopvarmning af middagsretter

Må en rest af middagsmaden (kød, sovs og kartofler, tærter, sammenkogte retter) genopvarmes mere end een gang? Somme tider, når vi har lavet mad til 2 dage, får vi ikke spist op anden dagen. Er det sundhedsskadeligt at genopvarme retten til frokost på tredje dagen? Hvordan er holdbarheden for kødpålæg, der står fremme på frokostbordet ca ½ time? Hvor mange gange tåler det at komme på bordet (forudsat at holdbarhedsdatoen ikke er overskredet)? Det er ærgeligt, når god mad går til spilde - men hygiejnen er også vigtig. Håber på svar.

Ruth 2006-11-07 20:41:05





Det er generelt ikke farligt eller uhygiejnisk at genopvarme maden flere gange. Retter med f.eks. spinat skal man dog være varsom med at genopvarme. Man bør behandle maden hygiejnisk, så man tager af den med rene skeer/gafler og køler den hurtigst muligt ned igen og opbevarer den ved højst 5 grader. Hygiejnisk genopvarmning er så maden bliver gennemvarm (f.eks. 75 grader) og ikke blot lunken. Ernæringsmæssigt sker der et tab af næringsstoffer, hver gang maden genopvarmes. Og kulinarisk vil maden nok lide under gentagne genopvarmninger. Mister måske velsmag og kommer til at smage "genopvarmet". Personligt bryder jeg mig f.eks. ikke ret meget om kartofler, der genopvarmes og slet ikke mere end en gang. Jeg kan smage det. Dete gælder for private. For proffesionelle køkkener er det en anden sag. Der er der skrappere regler for, om maden må bruges efter at have været serveret på frokostbord eller buffet. Og det kan den ansvarlige fødevarekontrol oplyse præcist om. Holdbarheden af kødpålæg efter åbning af pakken er 2-3 dage. Det står ofte på pakkerne. 2-3 dages holdbarhed forudsætter, at det stort set opbevares ved højst 5 grader hele tiden. Når pålægget bliver lunt mens det står på bordet, sker der en opformering af de fordærvende bakterier. Man kan ikke sætte præcise tal på hvor meget holdbarheden forkortes. Du bliver nødt til at se på pålægget og lugte til det. Hvis det lugter ufrisk eller syrligt er det ikke i orden. Hvis der er uklar væske eller måske ligefrem noget der ligner tynd slim i pakken, er det heller ikke i orden mere. (Ved korrekt opbevaring er holdbarheden dog i praksis ofte længere end de 2-3 dage, især i pålæg med meget salt såsom spegepølse og skinke.) Hvis du er i tvivl om, hvordan man ser, at pålægget ikke er i orden, kan du lave et lille eksperiment. Gem den sidste hele eller halve skive pålæg og lad den bevidst ligge et par dage på køkkenbordet (med en seddel på, så ingen spiser den ;o) Kig på den og lugt til den med jævne mellemrum, så du kan se og lugte, hvad der sker, når holdbarheden udløber.

Nina 2006-11-08 11:59:21





Hej Nina Tak for dine altid venlige, forekommende og indsigtsfulde svar. Hvad sker der egentligt med spinaten, hvis den genopvarmes flere gange? Bare nysgerrighed, bruger faktisk aldrig spinat. Hører så tit, at persillesovs ikke må genovarmes/genbruges. Men det gælder vel kun hvis persillen ikke fra første færd var gennemkogt? Dræbes jordbakterierne ikke ved alm. kogning? Eller hur? Hvorfor persilleforskrækkelsen? Her er det ikke bare nysgerrighed. Jeg elsker persille, stegt, kogt og rå.

Inger-Lise 2006-11-09 16:02:34





persille, spinat og grønkål må ikke genopvarmes med mindre retten med det i har været oppe og koge i mindst 3 min. da evt. jordbakterier ellers ikke bliver dræbt, der efter afkøles det hurtigst muligt og sættes straks på køl, genopvarmes det skal temperaturen være mindst 75 grader, derved dræbes evt, bakterier, alt mad skal mindst varmes op til 75 grader hvis det er genopvarmet

sj 2006-11-09 16:27:33





Persilleforskrækkelse skyldes vist mest, at man pga. jordbakterierne ikke kan gemme retter, hvor persillen er brugt som grønt drys, således at persillen ikke har været gennemvarmet. Udover det med jordbakterierne er spinat m.fl. også rige på nitrat, som efterhånden omdannes til nitrit, som binder ilt i blodet. Dette er grunden til at man ikke mere anbefaler at give børn under 1 år store mængder af spinat. Jeg må vist indrømme, at jeg mht. dette måske nok er lidt for forsigtig. Nitratdannelsen er næppe af særlig betydning for voksne og store børn, men jeg bruger ikke selv spinat o.lign. i retter, som jeg har tænkt mig genopvarme.

Nina 2006-11-10 10:12:21





Inger-Lise, tak for de rosende ord ;o)

Nina 2006-11-10 10:13:32





Hej sj Tak for god info!

Inger-Lise 2006-11-10 13:49:03





hej hvor lang tid kan røget skinke holde sig i køleskab? Tak

camilla 2009-01-28 20:39:11





Hvis nu man har lavet en lasagne, med spinat i, og man dagen efter gerne vil spise resterne af den, kan man så godt spise den kold, eller skal den genopvarmes?

Emilie 2009-01-29 19:01:16





Man kan godt spise den kold. Man skal huske at køle det man vil gemme hurtigt og opbevare det i køleskab. Hvis man vil genopvarme den, skal den varmes helt igennem. Jeg synes, at det er nemmest at genopvarme lasagne, hvis man ikke har gør det i en mikrobølgeovn. Så er man sikker på at den bliver gennemvarm.

Nina 2009-01-29 20:27:08





Hovsa, jeg kom vist til at skrive det modsatte af hvad jeg ville. Rettelse: Jeg synes, at det ER NEMMEST at genopvarme lasagne i mikrobølgeovn. Undskyld....

Nina 2009-01-30 10:56:05





jordbakterier som er i persille, spinat og lign, dør ved opvarmning til 75 gr. men sporerne dør ikke, og de aktiveres igen når temperaturen er imellem 65 og 10 grader, og producerer igen bakterier. disse bakterier danner nitrat som er skadelige for dig og bliver ikke fjernet ved opvarmning.

kasper 2011-01-02 10:26:42





Hvor lang tid kan røget spegepølse holde sig i køleskabet efter åbning? Ofte står der ikke nogen angivelse af holdbarhed efter åbning. Kun uåbnet.

T 2011-05-17 19:11:16





Holdbarheden af spegepølse afhænger af hvor meget salt der er i og hvor meget den er tørret (og hvor meget den er syrnet). De tørre, salte hårde spegepølser kan holde sig meget længe. Flere uger, hvis man opbevarer dem i køleskab, og man er om hyggelig med at skære dem med en ren kniv. De ligger ofte ikke på køl i butikken. De blødere mindre tørre og mindre salte typer holder sig kortere tid. Det kan være ned til 3-5 dage, men holder sig ofte uden problemer i en uge eller mere. De vil ligge på køl i butikken.

Nina 2011-05-17 19:22:58





Spegepølse I de fleste spegepølser er der en snor i enden. Jeg plejer at hænge dem op på en krog uden for køleskabet. Langsom tørre de ind, og de får en mere intens smag, det er ikke altid de får lov til at hænge ret længe. Hvor har slagteren sine spegepølser hængende, på en krog.

Regnar 2011-05-17 23:38:40





Persille i kolde dressinger -og kartoffelsalat, hvor længe kan det stå i køleskab?

Anette 2012-08-06 18:16:54





En kold dressing eller koldkartoffelsalat med frisk persille kan slet ikke holde så meget som én dag. Det er nærmest umuligt at skylle persille ren for bakterier, der med lynets hast vil udvikle sig i den fede, lækre smovs. Èn god løsning er ikke at blande persillen i retten, men at servere den i en lille ekstra skål.

Inger-Lise 2012-08-06 19:37:01





Jeg er stor fortaler for, man prøver kun at lave den mad, man tror, man spiser. Imidlertid har jeg læst, at den bredbladede persille godt kan tåle opvarmning - er der nogen af Jer, der ved noget om dette?

Esther 2012-08-10 14:40:00





Persille kan i sig selv vel dagtent tåle genopvarmning? Det "giftige" skyldes vel, at det næsten er umuligt at skylle og rense grundigt nok for jordbakterier på rå persille. Det er jo lettere at rengøre den bredbladede end den krusede persille. Men hvis persillen i øvrigt meget grundigt koges eller steges med i retten, tænker jeg, at der ikke er nogen særlig fare på færde. Problemet m.h.t. genopvarmning kommer vel først, hvis man drysser sin færdige ret over med frisk ikke varmebehandlet persille?

Inger-Lise 2012-08-10 18:54:00





Den nemmeste og mest efektive måde at skylle persille og salathoveder (-iceberg,kinakål) er en stor skål fyldt op med koldt vandt, deri dypper du persillebundtet/salathovedet nogle gange rusker det det let i vandet, man bliver forbavset over hvor meget "skidt" man får skyllet af på denne måde. Persillen dypper jeg et par gange i en gryde spildkogende vand og "slynger" det "tørt"

sj 2012-08-11 06:47:48





Må man genopvarme hjemmelavet rødkål?

Marianne Holmgaard 2018-01-15 02:52:21





Navn:
Indlæg:

Cookiesinformation