Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Debat/spørgsmål om:

Purin fattig mad

Jeg vil gerne vide noget om purin fattigt mad

Jette Dissing 2005-05-28 13:13:56





Purinfattig mad har især for år tilbage været brugt til mennesker med urinsyregigt. Man har nu effektiv medicin mod urinsyregigt. Urinsyregigt er betændelse i et led, som stammer fra udfældning af urinsyrekrystaller. Nogle puriner giver anledning til dannelsen af urinsyre, når de omsættes i kroppen. Det er dog kun ca. 10% af de puriner som omsættes i kroppen, der kommer direkte fra kosten. Det meste danner vi selv. Purinrig mad er bl.a. indmad (også fiskeindmad), visse fede fisk, bønner og ærter, kød (også kødekstrakt) samt gær (også gærekstrakt). Det er vigtigt at vide, at risikoen for højt urinsyreindhold i blodet stiger, hvis man er overvægtig, hvis man drikker alkohol, hvis man spiser/drikker meget sukker, hvis man spiser/drikker meget fruktose.

Nina 2005-05-28 14:01:54





Man har nu effektiv medicin mod urinsyregigt. hvad er det for en form for medicin ???

ramt af podagra 2005-06-04 20:03:44





Jeg tænker på Allopurinol mod urinsyregigt. Det kan du evt. læse mere om på www.netdoktor.dk Jeg forslår også, at du checker www.gigtforeningen.dk - klikker på "viden om gigt" og derefter på urinsyregigt. Du bør selvfølgelig tale med din læge om behandlingen... Hvis du har behov for rådgivning kan det være en ide at tale med både din læge og med Gigtforeningens telefonrådgivning. Telefonrådgivningen kan komme med nogle praktiske råd om, hvordan du kommer gennem anfaldet med mindst muligt ubehag. God bedring...

Nina 2005-06-04 20:24:55





Kunne du være mer presis på dette med fisk, Hvilke fiskeslag inneholder mye purin.

leon 2005-06-25 15:28:05





Af "Anbefalinger for den danske institutionskost" 2000 fremgår, at man under anfald skal undgå sardiner, ansjoser og torskerogn.

Nina 2005-06-25 16:08:19





Jeg har kigget på anbefalingerne vedr. fisk i forskellige lande via de pågældende landes "gigtforeningers" hjemmesider. USA anbefaler stort set som DK mht. fisk. I England frarådes fiskekonserves samt begrænsning af skaldyr. I Australien er det som i DK, men herudover frarådes også sild. I Canada frarådes "seafood". Jeg fandt ingen svenske anbefalinger vedrørende fisk. Norsk Revmatikerforbund nævnte bare sardiner på deres hjemmeside.

Nina 2005-06-25 18:00:49





purin fattig mad / urinsyre

slef 2009-02-25 00:53:30





Navn:
Indlæg:

Kontakt - Privatlivspolitik