Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Debat om:

kalorier og omegametoden

Hej Niels Jeg har læst bogen "Lev fedt - Bliv slank". Jeg har fulgt alle rådene og har nu tsbt mig tilstrækkeligt. Mit kalorieindtag har dog været forholdvist lavt i slankeperioden. Kan jeg gradvist hæve kalorieindtaget og derved øge min forbrænding uden at jeg begynder at tage på igen? I så fald, har du da nogle gode råd til hvordan jeg får min kost "normaliseret" og stadig holder den slanke linje? Venlig hilsen Mathilde

Mathilde 2005-02-28 19:22:11





Kære Mathilde Det er en ganske svær problematik. Dit stofskifte er sikkert temmelig nedjusteret efter det lave energiindtag. Hvad du end gør, så gå langsomt frem med øgningen. Prøv at øge primært ved at tilføje grøntsager – sekundært ved hjælp af magert kød. Det gør det generelt nemmere for kroppen at følge med rent forbrændingsmæssigt. Hold øje med vægten og juster eventuelt ved at øge dit fysiske aktivitetsniveau. Til sidst – til lykke med det gode resultat! Mvh Niels Ehler

Niels Ehler 2005-03-02 13:41:36





Hej Niels Mange tak for dit svar. Jeg skal lige sikre mig at jeg har forstået det rigtigt. Så her er et par spørgsmål. På en almindelig dag spiser jeg til morgen: Omelet af to æg,fyldt med mager ost, mager skinke og champignon.- Eller A38 med hjemmelavet müsli af boghvedeflager, allbran plus, lidt abrikoser og lidt hakkede hasselnødder. Formiddag: En snak af en rest kød evt. kyllingebryst eller lidt ost. Frokost: grøn salat med fyld af kylling/rejer eller råkost af hvidkål, selleri, æble o.l. Eftermiddag: Snack af 15g nødder eller et æble med en teskefuld peanutbutter. Aften: Magert kød, grøn salat og ovnstegte grønsager. I løbet af dagen drikker jeg ca. 2 kopper kaffe med skummemælk. Om aftenen søger jeg for ikke at spise efter aftensmaden. Sidst men ikke mindst spiser jeg dagligt tilskud af krom, omega 3 og vitaminer.Lyder dette fornuftigt? Mit problem er som sagt at dette kun får mig op på et kalorieindtag på ca. 1200, hvilket er for lavt. Har jeg forstået det korrekt når forstår dit råd som at jeg langsomt tilføjer flere og flere grøntsager og derefter mere magert kød og langsomt sniger mig op på et højere kalorie indtag samtidig med at jeg øger aktivitetsniveauet? Er det langsomt nok hvis jeg øger indtaget med ca. 100 kcal pr.uge? Kan kroppen/forbrændingen så følge med. Min vægt har været uændret de sidste to uger mens kalorieindtaget fortsat har været lavt. Jeg er 1.69 høj og vejer nu 55kg. Kan det være at min krop har fundet et naturligt leje her? Det var vidst det hele. Tak fordi at du gider at engarere dig i alle vores overvejelser omkring vægttab og sundhed. Venlig hilsen Mathilde

Mathilde 2005-03-03 12:28:48





Hej Matilde Allerførst – man skal ikke være ked af et lavt kalorieindtag, hvis det giver en tilstrækkelig mæthed, og man ikke føler, at man “går glip af noget”. En lang række undersøgelser tyder faktisk på, at et lavt kalorieindtag er en af de sikrere veje til et langt liv, når man vel at mærke er fuldt ernæret, indenfor de valgte kaloriegrænser. Dit kostvalg ser både varieret og sundt ud. Angående optrapning – jo du har forstået mig helt rigtigt, hvad angår rækkefølge og metode. Men dybest set er der måske ikke den store grund til at øge. Hastigheden for forøgelsen er svær at bedømme, men dit valg med 100 Kcal pr uge lyder som et fornuftigt startgæt. Prøv måske at holde det samme niveau i to uger og så lad vægten efter de fulde to uger afgøre, om du har nået din ligevægtsgrænse. Din vægt og høje lyder jo ganske tilforladelig, og det er bestemt muligt, at du har fundet dit naturlige ligevægtspunkt. Dette punkt er dog noget, der vil forskyde sig med alder og aktivitetsniveau, selv om det går langsomt. De bedste hilsner Niels Ehler

Niels Ehler 2005-03-03 17:15:05





Jeg indskyder lige et par kommentarer. For jeg er lidt bekymret over dit lave energi-indtag. Først og fremmest tillykke med vægttabet. Når man holder op med at være på slankekur er det helt normalt at tage lidt på, fordi man på kun 1200 kcal om dagen vil tømme kroppens kulhydratdepoter og de vil langsomt fyldes på igen, når slankekuren ophører. Normalt vil det kun give en vægtstigning på højst et par kg bestående af såkaldt glycogen og vand. 1200 kcal svarer til at være på slankekur, og det er for lidt for en normalt aktiv kvinde, som ikke ønsker at tabe mere. Selv 1800 kcal vil for de fleste være en mild slankekur, med mindre man er meget passiv, lille og spinkel. Med 169cm og 55 kg er du meget slank. Selvom du evt. tager lidt på, så er du stadig slank og lad dig endelig ikke gå på af en lille vægtstigning, da det som sagt er helt normalt - og det er ikke fedt, med mindre du spiser "forkert". Stol på at din krop og dine kostvaner nu er gearet til din normalvægt og til at appetitten skal kunne regulere sig selv, når du vælger at spise fornuftigt. Ud over grøntsager, kød og fisk - hvad så med at vælge smule mere af frugt samt de sunde fuldkornsprodukter? Måske lidt groft kernerugbrød eller lidt grove kogte kerner til frokost eller aftensmad? De sunde grove kornprodukter vil give lidt ekstra kcal og kan sagtens indgå i en omega-kost.

Nina 2005-03-04 13:18:08





Jeg bliver også nødt til at kommentere denne streng. Stofskiftet (mere populært kaldet ens forbrænding) falder når man taber sig fordi man vejer minde. Hvis man har opnået en bestemt vægt ved at spise en bestemt mængde kalorier, holder vægten sig på det niveau så længe man spiser den samme mængde kalorier. Begynder man at spise flere kalorier, vil vægten justere sig ind efter det. Forbrændingen eller stofskiftet tilpasser sig hele tiden ens kalorieindtag, næringsstof-sammensætningen, aktivitetsniveau og alder (mest fordi aktivitetsniveau falder med alderen, i hvert fald indtil man bliver rigtig gammel). For kvinder sker der dog også en påvirkning af stofskiftet omkring klimakteriet. Man kan ikke, som sådan, spise sit stofskifte op i gear ved gradvist, at spise mere uden, at det samtidig vil påvirke vægten, med mindre, og her kommer det vigtige, at man forøger sin magre kropsmasse og/eller sit aktivitetsniveau. Det, der er mest afgørende for forbrændingen/stofskiftet for en person med samme vægt, alder og højde er, udover det genetiske, andelen af mager kropsmasse, dvs. muskler. Hvis du vil holde din vægt, uden samtidig at forøge aktivitetsniveauet med f.eks. træning og motion, ja så er det et liv i kaloriebalance, der ligger omkring det du spiser nu du skal se frem til (i øvrigt ser det helt ok ud, som du spiser nu). Det er i øvrigt også en myte, at man kan ødelægge sin forbrænding ved gentagne slankekure afløst af overspisning, stofskiftet tilpasser sig (næsten på minuttet) dit aktuelle kalorieindtag. Om du tager muskler eller fedt på, afhænger igen af om du træner, du tager i hvert fald ikke muskler på hvis du ikke belaster dem. Muskler vokser kun når de bliver belastet. Det normale er igen at tage fedt, det hvor det sad før. Dine fedtceller kan godt huske hvordan de foretrækker at have det, nemlig være fyldte med fedt, og, jeg er ked at sige det, men det husker de resten af dit liv. Og din biologiske krop vil gøre, hvad den kan for at det sker. Det er hårde betingelser og årsagen til at 9 ud af 10 tager på igen efter et vægttab. Håber du er den heldige :o) En ting du kan gøre er at få målt dit aktuelle stofskifte, dermed kan du jo ligge din kost efter hvad du forbrænder lige nu. Du kan læse om måling af stofskiftet og meget mere om stofskiftet her: http://www.kostklinikken.dk/sider/Stofskifte.htm og her: http://www.kostklinikken.dk/sider/Stofskifte-QogA.htm

Eskil Schilling 2005-03-05 11:51:37





Mathilde - jeg tror at du kommer til at klare dig fint, fordi du har lavet en fornuftig livsstilsændring. Når 9 ud af 10 tager på tager på efter et vægttab et det ofte, fordi man falder tilbage i gamle vaner med for sød, for fed og for meget mad samt for lidt fysisk aktivitet. Hvis årsagen til at man tog på var trøstespisning pga. uhåndterbar stress eller følelsesmæssige problemer, vil man være i risiko for at tage på igen ved næste krise, hvis man ikke har lært at håndtere stress og svære følelser på andre måder end ved at dulme ubehaget med mad. Det lyder i øvrigt usandsynligt at en kvinde på 169 cm og 55 kg skulle have en omsætning så lavt som 1200 kcal i døgnet. Selv inaktiv kvinde der vejer 55 kg vil normalt have en omsætning på over 1800 kcal i døgnet. Selv basalstofskiftet vil normalt være over 1200 kcal med mindre man er underernæret og svækket. Basalstofskifte er den forbrænding man har 12-18 timer efter et måltid, vågen men i psykisk og fysisk hvile. Almindelig aktivitet, spisning, fordøjelse, ja bare det at sidde ved computeren vil hæve forbrændingen op over basalstofskiftet.

Nina 2005-03-06 11:03:22





Hej igen Tusinde tak for jeres indlæg. Det er luksus at have tre eksperter til at råde sig på vej. Jeg må indrømme at jeg er blevet lidt forvirret, men håber at det er på et højere plan :) Med den kost jeg indtager nu er jeg ikke sulten i løbet af dagen. Men da jeg ikke mener at jeg på længere sigt vil kunne opretholde dette lave indtag og sagtens kan spise større mængder, arbejder jeg stadig på at hæve kalorieindtaget.Det er interressant for mig at læse hvad Nina skriver om basalstofskiftet. Jeg kan sagtens se at jeg skal til at skrue op for volumen. Jeg gør det dog langsomt og er opmærksom på at indføre de "rigtige" fødevarer. Jeg er ligeledes opmærksom på at jeg sagtens kan tilføje flere grove kornprodukter og frugt og samtidig efterleve omega-rådene. Jeg har ikke noget ønske om at falde tilbage i gamle vaner med uregelmæssige måltider, junkfood og sukkerafhængighed, men ønsker selvfølgelig på længere sigt at få et mere afslappet forhold til min kost inden for de nye "rammer". Og håber derfor at jeg kan blive den ene ud af de ti. Mit aktivitets niveau er forholdsvist højt. Jeg træner pilates hver dag. Derudover cykler og går jeg meget til hverdag, samtidig med at jeg en til to gange om ugen svømmer eller spiller squash. Så jeg er i fuld sving med at øge min "magre" kropsmasse som Eskild tilråder. Endnu engang tak for hjælpen og engagementet. Venlig hilsen Mathilde

Mathilde 2005-03-06 18:16:18





Navn:
Indlæg:

Cookiesinformation