|
Velkommen til Viden om Mad
Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.
Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.
Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad. |
| |
|
Debat/spørgsmål om:
umodne figner
| | Jeg har syltet en portion umodne figner.
De indeholder åbenbart mælkesyre.
Er det denne syre der sætter sig som en genstridig klister i gryden når jeg koger fignerne ?
Hvordan fjerner jeg denne klister ?
Jeg ville gerne i gang med en anden opskrift med umodne figner, hvor de rå figner skal hakkes i maskine.
Jeg er lidt betænkelig ved at putte de rå figner i maskinen, for hvordan mon jeg får det klistrede stads af bagefter ?
Annelise
Annelise Hauberg 2012-09-06 12:44:26
| | Er du sikker på at der er mælkesyre i figner? Det kommer lidt bag på mig.
Men det er i øvrigt helt normalt at der er syrer (f.eks. citronsyre & æblesyre) i frugt, det giver frugter den friske syrlige smag, som sammen med de naturlige sukkerarter smager så skønt.
Men jeg tror ikke at det er mælkesyre der har sat sig som et genstridigt klister i dine gryde.
Det lyder mere som en egenskab ved kulhydrater, men det er jo ikke sådan at de rene forbindelser skiller sig ud og sætter sig. Det er den blanding af stoffer som er i fignerne, som gør sådan ved opvarmning.
Nina 2012-09-07 07:59:41
| | Klisteret kan måske gøres lettere at få af ved at stå i blød i varmt vand med opvaskemiddel i, og så ellers et tålmodigt arbejde med opvaskebørste og skuresvamp osv.
Nina 2012-09-07 08:03:13
| | Jeg forestiller mig, det er sukker og måske lidt et eller andet andet. Det bliver vel så noget karamellignende ved opvarmning?
Benedikte 2012-09-07 08:15:43
| | den hvide mælkesaft løber ud af frugten når jeg plukker den og klistrer temmelig meget allerede da.
Meget mystisk. Det kan tages med iblødsætning og knofedt og adskillige skuresvampe. Men det vil ikke være muligt at rense min maskine på denne måde.
Annelise
Annelise Hauberg 2012-09-07 09:40:14
| | Det er ikke mystisk - umodne figner indeholder simpelthen bare en mælkehvid saft, som klistrer :-)
Kan du evt. tage en enkelt figen og se hvordan saften er at få af en eller anden værdiløs ting f.eks. et gammelt syltetøjsglas?
Nina 2012-09-07 11:45:00
| | Jeg har lige set en der lægger fignerne i saltvand før hun sylter dem som agurker . Saltvand skulle trække mælken ud af fignerne
Lisbeth Lynghus 2019-09-23 04:05:11
|
|