Velkommen
til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.

Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.


Søg i debat


Søg i leksikon


Målsætning
Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på. Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere. Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 


Debat om:

Genfrysning af brød

Hvorfor står der på købte brødpakker at, optøet brød ikke må genfryses?? Jeg står med noget brød der er blevet tøet op fordi en fryserdør ikke var lukket helt til, og det er en skam hvis alt det skal smides ud. hilsen Jette

Jette 2010-11-06 12:28:02





Jeg er ikke selv meget for genindfrysning, men har gjort det en enkelt gang eller to med brød uden at få problemer med det. Jeg ved min mor gør det ofte, og hun lever da endnu. :o) Mvh

Inger 2010-11-06 13:11:30





Tusind tak for svar Inger!!

Jette 2010-11-06 13:45:45





Hej Tag du bare og frys det ned, og så spis det bagefter. Hvis du har meget, så skær noget af det i skiver, tør det godt og lav så rasp ud af det.

Regnar 2010-11-06 14:18:52





Tusind tak for svar, og dine gode fif Regnar!!

Jette 2010-11-06 15:59:22





Hej Jette Du spørger hvorfor og jeg vil prøve at svare på det, for at supplere de to andre. Det er især fordi kvaliteten bliver dårligere. Brødets konsistens og skorpen bliver mindre god. det kan f.eks. blive tørt og komme til at smage af pap. Hvis brødet ligefrem har været lunt (stuetemperatur) i et stykke tid, kan der ske vækst af bakterier, gær og skimmel og de bliver ikke slået ihjel af genfrysningen, men holder op med af vokse. Så når man tør det op igen, så kommer der jo vækst igen. Jeg ville også selv genfryse det uden at blinke.

Nina 2010-11-07 08:31:14





Tusind tak for rigtig godt svar, og uddybningen. Det giver rigtig god mening Nina.

Jette 2010-11-07 11:51:29





Med hensyn til mit svar tidligere glemte jeg at skrive, at når jeg har frosset hvidt brød ned, genfrysning eller ej så bager jeg brødet "op igen" kan man sige, altså kommer lidt vand på og så ind i ovnen på en rist, og min erfaring er, at man får et friskbagt brød med en meget sprød skorpe. Mvh

Inger 2010-11-07 12:07:18





Fantastiske gode råd, det vil jeg bestemt huske, tusind tak Inger.

Jette 2010-11-07 16:08:13





Hvad så med bagerbrød såsom kanel- og smørstang, dagmartærte, og hvad med krydderboller?

Eduardo 2020-09-28 02:52:32





Navn:
Indlæg:

Cookiesinformation